Befolket af hjerner på gennemrejse...

Om Neuroland

Neuroland hedder min blog, og grunden til det navn opstod fordi, min verden drejer sig meget om, hvordan hjerner fungerer. Min søn er autist. Det er jeg også selv – og derudover fik jeg diagnoserne ADHD og OCD – alle tre diagnoser blev givet samlet i 2008. Jeg var 33 år. Ole Sylvester Jørgensen, som var den psykiater, der stillede min diagnose, holder her et fremragende foredrag på knap 18 minutter, der beskriver hvad det vil sige at have autisme – og specielt retter han fokus mod hvordan det er at leve som udadtil velfungerende voksen med diagnosen.

Hjernen bliver forstyrret hele tiden. Det er fordi den arbejder og udvikler sig. Den er meget elastisk, og den lærer nyt livet igennem. Det er det samme med autistiske hjerner – og så alligevel ikke. Den autistiske hjerne bliver måske oftere forstyrret – og udvikler sig anderledes. På nogle områder hurtigere end andre hjerner, på mange områder langsommere.

Det tog mig rigtig lang tid at lære at se mine begræsninger som den stærkeste kilde til udvikling. Og jeg falder stadig i og bander aspergers og ADHD langt væk hen i ingenmandsland. Men jeg er nødt til at lære at elske de sider også. For ellers ville jeg ikke engang kunne formulere mine drømme om et liv, der giver mening.

Jeg skrev, da jeg startede denne blog, at neuroland ikke udelukkende handler om autisme og andre diagnoser på udviklingsforstyrrelser. Men det vil altid skinne igennem – på en eller anden måde – i de ting, jeg skriver om, da det er mit livsvilkår. Jeg skriver om de ting, der ligger mig på sinde – og mit neuroland univers har derfor mange vinkler. Nogle gange er det med udgangspunkt i konkret, videnskabelig forskning på autismeområdet, nogle gange er det fortællinger om erfaringer fra eget liv og det at være mor til en søn med autisme. Andre gange handler mit perspektiv om billeder, film og andre af aspekter af livet, der vækker min lidenskab. Jeg skriver om mennesker jeg beundrer, og jeg kan også lide at starte en refleksion og debattere svære dilemmaer.

Jeg kan og jeg vil ikke skille tingene ad. Autismen vil altid være en del af mig. Det kan ikke adskilles fra min personlighed – jeg har prøvet, og det kan ikke lade sig gøre. Og det er der måske en mening med.

Der er to sider af mønten – den der får mig til at elske livet med alle dets unikke facetter, detaljer og sanseoplevelser af ubetinget skønhed. Og samtidig den grænseløst mørke side, der får mig til ind i mellem at føle, at absolut intet i denne verden giver mening. De to sider vil altid kræve sin plads, og jeg giver dem den plads, der er nødvendig for at kunne leve livet autentisk – uden filter. For det er det eneste, jeg kan.

Neuroland. Befolket af hjerner på gennemrejse. Jeg undersøger dem. Reflekterer over dem. Skriver om dem. Stiller spørgsmålstegn til dem. Det kommer der meget forskelligt ud af, og det vil komme til udtryk på denne blog. Jeg håber du vil dele dine tanker med mig og blive en af de mange hjerner på gennemrejse i neuroland.

Mit logo er min Sommerfuglekat. Hvorfor kan du læse om her.

Hvis du har lyst til at dele dine tanker med mig eller stille mig et spørgsmål, kan du gøre det her.

Her kan du læse om min historie – fra da først min søn og siden jeg blev diagnosticeret med autisme og årene der er fulgt siden. Fra dengang alt gik ned – til jeg kom ud af boblen og ind i livet.

Seneste tanker fra Neuroland


januar 12, 2016 |

Når ordene svigter

I det sidste specielt halve år af 2015, har jeg været så udfordret i mine omgivelser, at jeg igen har oplevet,...

august 30, 2015 |

Flowerworks, en hyldest til en jeg elsker og refleksioner om det at miste

Jeg elsker at fotografere. Blomster er et yndet motiv. I sommerferien var jeg en tur i Europas efter sigende...

april 7, 2015 |

Gensyn med ‘perlen på højsletten’

I det tidlige forår var vi, min mand og jeg, en tur i Madrid – ‘perlen på højsletten’, midt inde på...

april 2, 2015 |

En perfekt timet påskepremiere

Som optakt til påskeferien kunne den tyske film Korsvejen (Kreutzweg) ikke være bedre timet. Det er den perfekte...

marts 7, 2015 |

Behovet for struktur fornægter sig ikke

Jeg har ikke været aktiv på Neuroland længe. Det har sine grunde. Kaos. Stress. Som efterlader huller i...

oktober 18, 2014 |

Hvor går man hen når alt går ned?

Endeløse hegn. Fremmedartet regn. Hvor går man hen når alt går ned. Teksten af CV. Jørgensen holder jeg meget af....

oktober 17, 2014 |

Ud af boblen

Denne historie er altid den sværeste at fortælle. At jeg selv har autisme. Og at tænke tilbage på min barndom i...

oktober 16, 2014 |

Ind i livet

Når jeg skal møde på mit arbejde, går jeg forbi det sted, hvor min søn fik sin diagnose i 2003. Det er...

august 20, 2014 |

En stærk fortælling om en tragedie i menneskehedens historie

Ind i mellem læser jeg noget, der er så fuldendt og gribende stærkt, at det bare må deles og nå ud til så mange...

juli 31, 2014 |

Havets lynlås

Noget af det smukke ved autismen er evnen til at se skønheden i de mindste detaljer. Evnen til at blive totalt...

Read More