Neuro Travels
"At rejse er at leve" - HC Andersen På denne side poster jeg indlæg om mine rejser og møder med andre kulturer – de små rejser såvel som de længere og mere omfattende. At rejse er give slip Sådan kunne det lyde for mig. Egentlig er det paradoksalt, at en autitisk hjerne i den grad elsker at rejse - som det er tilfældet med mig. Egentlig 'burde' jeg hade det. At komme ud af tryghedszonen, væk fra de kendte rammer, ritualer og faste rutiner. Men netop gør dét noget godt ved mig. For jeg bliver også fri af det 'fængsel', som det at være bunden af rutiner, også er. Når jeg tager væk fra det, som trigger mit behov for kontrol i hverdagen, så kan jeg nemmere acceptere, at ting ikke går helt efter planen. At tingene er foranderlige, spontane og uforusigelige. Dermed ikke sagt, at jeg ikke behøver at planlægge turen, når jeg skal rejse. For det gør jeg. Helst i detaljer. Det giver mig tryghed på forhånd. Men jeg følger ikke altid planen - bare jeg ved den er der. For så har jeg et sikkerhedsnet under mig. At bryde igennem sansemuren
Selve rejsen og transit mellem udrejselandet og destionationen er det værste. Jeg bliver meget stresset af lufthavne. Klamrer mig til mine ting. Forvirret over mylderet, skiltene, højtalerudkaldene. Det er etsansebombardement, jeg godt kan være foruden. Det giver fysisk ubehag og gør mig udmattet. Men det er det værd, fordi jeg får så meget igen. Og når jeg sidder i flyet elsker jeg at se verden fra oven. Det hele ser pludselig så ordnet og struktureret ud.
Regnen udfordrer mig
Fremmedartet regn, som CV. Jørgensen synger i sangen 'Kort proces'. At rejse er på mange måder som at opleve fremmedartet regn. Det er et billede der giver mening for mig. Fremmedartet regn forbinder jeg med forandringer. Min måde at klare forandringer på er gennem struktur og forbederedelse. Jeg har erfaringer nu der gør, at jeg ved, hvad jeg skal gøre for at minimere stress på selve rejsen. Det er også her, at mit system forbereder sig på forandringen, og det er mit system pr. definition ikke begejstret for. Men jeg vil opleve den fremmedartede regn, for det udfordrer min hjerne og mit sansesystem kossolat og dermed også mig som menneske. Jeg bryder igennem lydmuren, og et nyt område i min hjerne bliver tilgængeligt.
Fri for at være fremmed i eget land
At rejse er at gennemleve forandringer i omgivelserne. Når jeg rejser og oplever fremmedartet regn, så bliver jeg 'våd'. Jeg tager nyt tøj på for at blive tør og tilpas igen. Jeg tilpasser mig omgivelserne. Jeg har det godt med at være fremmed i et andet land. Herhjemme føler jeg mig ofte fremmed blandt de mennesker, jeg burde føle mig hjemme i blandt. Autisme er da også flere steder beskrevet som at befinde sig i en fremmed kultur, hvor man skal lære sproget i det land, man befinder sig i. Man skal hele tiden have oversat sproget og guides til, hvad normerne er, og hvordan man følger dem.
Ikke anderledes - bare fremmed
Min indre følelse af anderledeshed glider i baggrunden, når jeg rejser. I hvert fald i forhold til mine omgivelser. I de fremmedes øjne - de mennsker hvis land jeg besøger - er jeg blot en dansker i et andet land, og de undrer sig ikke over, at jeg har brug for hjælp i bestemte situationer. Anderledes er det herhjemme, hvor det forventes at jeg forstår ting, som ofte er mig temmelig uforståelige.
Fri for den velkendte regn
Herhjemme tager jeg nyt tøj på flere gange om dagen. Regnen er ikke længere fremmedartet - den er velkendt. Men jeg bliver stadig våd og skal tilpasse mig, og jeg bruger mange kræfter på de daglige forandringer, som tærer på mit system. Når jeg rejser, bliver regnen fremmedartet. Forandringerne oplevelses på en anden måde - som logiske og naturlige, fordi jeg er gæst i det fremmed og fri af forventninger om, at jeg skal kunne regne tingene ud, at jeg kan navigere i mange sammenhænge, at jeg kan de samme ting som dem jeg i udgangspunktet skulle kunne sammenligne mig med.
Når jeg rejser er jeg fri for at være fremmed i det land, hvor jeg har tilbragt hele mit liv. Når jeg rejser er jeg en fri sjæl. 
