Behovet for struktur fornægter sig ikke

Posted by on marts 7, 2015

Jeg har ikke været aktiv på Neuroland længe. Det har sine grunde. Kaos. Stress. Som efterlader huller i hukommelsen, tid der går i stykker. Tid der forsvinder som sand mellem hænderne. Når jeg har det sådan, så trænger jeg til at rydde op. Få sat ting i system. For det ordner mine tanker og hjælper mig til at bevare fokus i et uendeligt producerende tankeunivers.
Infinity_Bridge_in_Stockton
Behovet for struktur gør sig også gældende på Neuroland. Den har været udsat for en større ‘hovedrengøring’, hvilket har resulteret i flere ‘neuro universer’. Hvert univers har et bestemt perspektiv, og her kan man finde de indlæg, der tilhører dette perspektiv. Nogle indlæg hører ind under flere perspektiver, da der kan være flere vinkler på et indlæg. Neuro universerne er:

      Om Neuroland Historien om hvordan Neuroland blev til gennem min egen historie, før og efter diagnoserne Neurocation Mit eget selvopfundne ord. Ordet Neuro og education sammentrukket. Her skriver jeg om autismen, ADHD’en, OCD’en, om hjerner i det hele taget – ud fra forskning, evidensbaseret viden sammenkoblet med erfaringer fra levet liv. Neuro Encounters Kulturmøder mellem forskellige hjerner, forskellige måder at tænke på. Det kan forskelle etniske kulturer, nationale kulturer, forskelle mellem køn, mellem generationer – og ikke mindst mellem autister og neurotypiske hjerner. Kulturmøder i bred forstand. Neuro ExpressionsOrd, tekster, billeder, film, musik, stemninger. Et kreativt neurounivers. Her deler jeg mine egne tekster, fotos og videoer, og jeg kan også finde på at henvise til andre, som sætter ting i gang hos mig. Og her finder du også min lidenskab for filmens verden. Neuro Minds
 Hjerner jeg beundrer, fascineres af, bliver klogere af og/eller bliver udfordret eller provokeret af. Individer som ‘står ud fra mængden’, og som jeg ønsker at give opmærksomhed. Neuro Debate Når jeg er i mit polemiske hjørne. Når jeg oplever nødvendigheden af at udtrykke min holdning til en given problemstilling. Når ting kalder på opmærksomhed, fordi tiden er inde til at skabe fremdrift på et bestemt område. Fordi jeg synes det er for vigtigt til bare at lade ligge og lade verden gå sin gang.
To nye sider er det også blevet til. Om min lidenskab for filmens verden – Neuro Magic (under Neuro Expressions) og Neuro Cultures & Clashes – om kulturmøder især mellem den autistiske og neurotypiske verden (under Neuro Encounters). Mine neuro universer er et forsøg på at få min autismehjernes behov for struktur og min ADHD hjernes undeligt mange tankespor til at gå op i en højere enhed. Autismen ‘tæmmer’ mine tankespor. Og min ADHD ‘motor’ sørger for, at mine tanker aldrig går helt i ring. For der er altid et nyt spor, der skal udforskes og undersøges til bunds. Det fører uværgerligt til en masse nye spor og nye forgreninger af tankerækker. Det er ikke helt let at få til at gå op, og jeg kæmper en kamp hver dag for at holde nogenlunde orden i myriader af tankerækker og sanseindtryk. Jeg skrev engang en tekst, der hedder ‘RUM’. Det giver et meget godt billede af min hjernes mange ‘rum’ og mit forsøg på at ordne dem og få system i kaos. RUM Værsgod at træde nærmere – rummet er uendeligt
Rum og retning
Retningssans
Jeg ved ikke hvilken vej jeg skal gå?
Rumfordeler
Der går en rum tid med dét
At fordele rum
Til højre
Til venstre
Oppe
Nede
Over
Under
Ude
Inde
I Nord
I Syd
I Øst
I Vest
Store
Små
Brede
Smalle
Rummelige
Trange
Rodede
Ryddelige
Lyse
Mørke
Overbelyste
Underbelyste
Lukkede
Åbne
Rummet er stadig uendeligt
Nu bare med uendeligt mange rum
Mine Neurouniverser er lige nu den opdeling af rum, jeg har i mit hovede. Mine tankeuniverser. Det er overordnede perspektiver på den verden jeg oplever, som hele tiden genererer tankespor, der tager form i nye indlæg. Jeg håber, du vil bruge lidt tid på gå på opdagelse i mine neurouniverser og tilhørende tankebaner.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *