Endeløse hegn. Fremmedartet regn. Hvor går man hen når alt går ned. Teksten af CV. Jørgensen holder jeg meget af. Og når jeg hører den, så tænker jeg på de tidspunkter i mit liv, hvor alt gik ned og jeg ikke vidste, hvilken retning jeg skulle gå. En af de tidspunkter var marts 2003. Min søn blev sendt til Børneklinikken i København. Han legede ikke med de andre børn i børnehaven og hørte ikke de fælles beskeder, og pædagogerne ville have ham...

Read More

Denne historie er altid den sværeste at fortælle. At jeg selv har autisme. Og at tænke tilbage på min barndom i det lys. Pudsig Jeg har fået at vide, at pædagogerne i børnehaven sagde, at jeg var et ’meget specielt og pudsigt barn’. Jeg tegnede altid de samme tegninger i børnehaven – af en dreng med et brækket ben. Jeg forestillede mig ofte at jeg var en dreng – og havde en fantasileg om dette. Måske fordi det bare så lettere ud at være dreng....

Read More

Når jeg skal møde på mit arbejde, går jeg forbi det sted, hvor min søn fik sin diagnose i 2003. Det er børneklinikken på Østerbro i København. Jeg krydser den på vej til den gade, hvor jeg har lige nu har mit kontor. Oplevelserne fra den uge, hvor David gennemgik undersøgelser på børneklinikken, sidder stadig i kroppen på mig. Jeg husker hver en detalje, som var det i går. Der er noget skæbnebestemt over, at jeg nu har min daglige gang netop...

Read More